Unge mode-iværksættere har på kort tid skabt en millionforretning
Omsætningen i deres webshop overgik alle forventninger og nu udvider de forretningen
Trendday er en webshop der har modetøj til piger i aldersgruppen 16 – 29 år og har eksisteret siden april 2015. Om ideen bag virksomheden fortæller Camilla:
- Jeg plejede at sælge mit brugte tøj online. Der var stor efterspørgsel på det og det resulterede i, at jeg begyndte at købe tøj og tilbehør, som jeg solgte videre.
Det gjorde hun sammen med Kasper Bondegaard Pedersen til det koncept, der nu er Trendday. Udover udvalget af tøj og tilbehør fra andre etablerede mærker, designer og sælger Trendday også deres egen tøj- og accessories linje.
De nye midler, der er blevet investeret i Trendday, skal blandt andet bruges på at få webshoppen udbredt til udlandet. Trendday er allerede på det svenske marked med deres svenske webshop. Derudover vil et naturligt næste skridt for Trendday være, også at udbyde herre- og børnetøj.
På trods af deres unge alder, er ambitionerne og deres målrettethed ikke til at overse. Camilla og Kasper startede med at lægge hver 10.000 kroner i Trendday og med det indskud satte de deres årlige målsætning til 600.000 kr.
Allerede efter få måneder havde de omsat for over en halv million og satte derfor målsætningen højere. Nu blot lidt over et år efter start er målsætningen sat til godt 3,5 million for året.
- Vi havde ikke i vores vildeste fantasi turde at drømme om, at det kunne gå så stærkt for vores virksomhed og at vi begge vil kunne leve af at være selvstændige”, fortæller Kasper Bondegaard Pedersen.
- Vi har begge valgt at fokusere 100 pct. på Trendday og det er et stort privilegie at virksomheden løber rundt blot et år efter starten.
- Vi sælger aldrig Trendday, siger begge iværksætterne samstemmende.
- Trendday er ligesom en baby for os. Al den tid og arbejde vi har lagt i det er det hele værd når vi hele tiden udvikler os sammen med Trendday.
- Altså, vi vil måske overveje at sælge, hvis vi får tilbudt et virkelig højt beløb, men selv hvis vi gjorde, tror jeg ikke at vi vil sælge, i hvert fald ikke i nogle år endnu, lover Kasper Bondegaard Pedersen.